Foråret starter i vindueskarmen

// Haven

Marts/april er tid at forspire frø. Kimplanterne er kraftigere og sikret en god start, når du planter dem ud. Det kribler i mange havemenneskers fingre efter at komme i gang med haven, men før jorden er varm, nytter det ikke.

I stedet er det en god idé at starte med at forspire frø til grøntsager, blomster, krydderurter mm. Det rigtige tidspunkt, for det enkelte frø, kan ses på frøposen. Når foråret kommer og jorden er varm, har de små planter allerede fået en god start. Forspring betyder også, at du kan spare på frøene. Du får en plante ud af hvert frø, og flere planter vil klare sig og vokse op.

- Det er en god begyndelse på foråret både for planten og for dig. Det smager af forår, når vi allerede nu kan komme i gang og så i minidrivhuset, siger Heine W. Pontoppidan, Plantorama og fortsætter:

- Især de varmekrævende sorter vil give bedre udbytte, når de på den måde får en tidligere start.

- Er du i tvivl om, hvilke frø der er gode at forspire og hvordan, kan du altid spørge i Havecentret. Der er faguddannede gartnere.

Dyrk selv er en fordel

-Dyrker du selv grøntsager og krydderurter i haven eller på altanen, har du det grønne spisekammer lige uden for døren. De friske urter smager bedre og af mere – og du ved, hvad du putter i munden.

Interessen for dyrk-selv betyder, at der kommer mange nye og spændende sorter frem. Over 600 forskellige frø er der i år at vælge mellem. Plantoramas hjemmeside har dem alle samlet.

Grokraften er bedre i de nye frø, der er i poserne. De giver større udbytte, smager bedre og er optimale til det danske klima. Her kan du også finde nye grønsager, urter og blomster.

Trin for trin

Det er meget enkelt at forspire frø. Enten med en hjemmelavet bakke med låg/folie over - pas på at folien ikke knækker de nye grønne spirer – eller et minidrivhus. MiniKap for eksempel er også selvvandende.

1. Rengør minidrivhuset grundigt - fjern gamle svampesporer mm. Drys så- og priklejord i. Tryk let i bunden, løs muld øverst.

2. Så frø med god afstand. Små frø må ikke dækkes, større frø dækkes let over.

3. Vand let efter såning. Mini Kap har vand i bunden. Ellers vand jævnligt uden at overvande. Undgå udtørring, der kan skade spiringen.

4. Sæt kassen lyst og lunt. Ikke supervarmt og ikke direkte i sol.

5. Har du sået for tæt, og kimplanterne rører ved hinanden, kan de prikles ud i potter, så planterne bliver så robuste og kraftige som muligt.

6. Inden udplantning hærdes planterne. Sæt dem køligere og med lidt direkte sol.

Fra april

I april-maj er jordtemperaturen høj nok til de fleste planter. Spinat og salat kan normalt komme ud i april. Bønner og squash skal først ud i begyndelsen af juni. Derfor skal frø sås på forskellige tidspunkter i løbet af foråret.

Læs vejledningen på frøposen, da der er forskel på tidspunkt af forspiring, såning og hvornår de blomstrer.

Gulerødder findes f.eks. i mere end 20 varianter. Tynde og tykke. Traditionelt gule og rødlige. Korte og lange. Børnene vil synes, det er sjovt at prøve nogle nye.

Går du efter blomster, er der over 200 forskellige.

Relaterede annoncer

Relaterede kategorier

Få inspiration til Haven

Se tema