De mest solgte firmabiler i 2019

// Erhvervsbiler

Skal du have en firmabil i 2020, så kan du her få inspiration til, hvilken det skal være – her finder du nemlig en samlet liste over, hvilke bilmodeller der blev solgt flest af som firmabil i 2019. 

Top 10 firmabiler i 2019

1.      Mercedes C-klasse

2.      Volvo 60-serie

3.      Mercedes E-klasse

4.      VW Passat

5.      VW Tiguan

6.      Volvo XC60

7.      Renault Grand Scenic

8.      BMW 3-serie

9.      VW Touran

10.    Ford Mondeo


Her er det tydeligt at se, at tyske Mercedes-Benz har sat sig tungt i toppen af listen, hvor både deres C- og E-klasse er repræsenteret. Der er tale om biler, hvor design og komfort er i højsædet. Begge klasser er repræsenteret i en række flere forskellige modeller, hvor både sedan- og stationcarmodellerne også fås i hybridudgave.

Volvo er repræsenteret to gange på listen; på en anden- og en sjetteplads. Her er der tale om en stationcar og en SUV, hvor de begge fås i en Recharge-model, hvor du får en el- eller plug-in hybridmodel. Svenske Volvo har i mange år været en meget populær bilproducent, som signalerer høj kvalitet og holdbarhed, hvor du samtidig får en ægte skandinavisk bil, som også indebærer elegance, ro og lækre materialer.

Volkswagen er den producent, som har flest biler med på listen, nemlig hele tre. Der er tale om VW Passat, VW Tiguan og VW Touran. Der er tysk kvalitet for alle pengene – det er ikke for sjov, at politiet bruger Volkswagen Passat som patruljebiler. Der er tale om kvalitet og god holdbarhed. Volkswagen Tiguan giver dig fantastisk køreglæde, hvor end du skal hen, da den både kører godt i byen og i mere stejle, landlige omgivelser. Volkswagen Touran fungerer fremragende som familiebil, da den har en rummelig kabine, hvor der både er plads til kør-selv-ferie, familiebesøg og børnenes fodboldkampe.

I en Renault Grand Scenic, den eneste franske bil på listen, får du en stor bil, som kan rumme den store familie. De fås med op til syv sæder, så det er en bil, der kan rumme det meste.

BMW er den tredje tyske producent, som er repræsenteret på listen, hvilket vidner om, at danskerne er meget glade for de tyske kvalitetsbiler. I dette tilfælde er der tale om deres 3-serie, som fås i flere varianter – benzin, diesel eller hybrid – uafhængigt af, om du vælger en Sedan eller en Touring.

Ford Mondeo kan siges at være den evige klassiker, når vi taler om firmabiler. Igen har vi fat i en bil, som også indgår i det danske politis bilflåde. Mondeo’en har eksisteret siden 1993, hvor amerikanske Ford sendte den første udgave på markedet. Siden da er den blevet opdateret flere gange; den seneste model fås også som hybrid, hvilket følger med den tendens, der er i bilmarkedet, som åndes mere og mere i nakken af forventningerne om mere bæredygtig transport.

Hvis du selv går og drømmer om en firmabil, så er det vigtigt at have styr på reglerne for fri bil eller firmabil – du kan nemlig risikere at få et skattesmæk, hvis ikke du har tastet de korrekte oplysninger ind i din forskudsopgørelse.