Glamping: Luksuscamping i 2021

// Camping

Gennem årene har der været flere forskellige tendenser, der er vokset frem og ændret danskernes ferievaner. Når det kommer til camping, har vi set en ændring og udvikling i den måde, vi holder ferie på. I 60’erne kom de populære teltvogne som camp-let på markedet, og de tog danskerne med storm. Efterfølgende blev campingvogne også særdeles populære, og i dag har autocamperen fået sig endnu en storhedstids. Den giver dig nemlig mulighed for let at komme ned gennem Europa.

Men det er ikke det eneste, som vi har set, for inden for de seneste fem år er et nyt fænomen spiret frem. Det skal nemlig ikke kun handle om flade madrasser og et lille telt, når det kommer til at besøge campingpladser og naturområder rundt omkring i landet. Glamping har nemlig kombineret luksus med den traditionelle campingferie - og det kan du læse meget mere om lige her.

Hvad er glamping?

Glamping er en ny form for ferie, der i alt sin enkelthed går ud på at skabe glamourøs camping. Her bliver de små telte og primitive løsninger skiftet ud med en høj teltdug, trægulve, en boxmadras og dyner. Glamping giver flere danskere mulighed for at tage på en campingferie, hvor campingpladser tilbyder de fantastiske muligheder for vaskeægte luksuscamping.

Glamping dækker i dag over et større spektrum af muligheder for en luksusferie. Derfor har betegnelsen også udvidet sig til renoverede busser, glashytter og meget andet, som vi fortæller dig mere om. Formålet med glamping har været at give alle en mulighed for at nyde natur og ferie i det fri, men uden at det kræver en lille campingvogn, campingudstyr eller et telt.

I dag er glamping blevet så populært, at mange campingpladser i både Danmark og udlandet har valgt at udbyde det på sine pladser. Derfor finder du også børnevenlige campingpladser, hvor du kan nyde familieferien med lidt ekstra luksus.

Her er dine muligheder med glamping

Mulighederne er mange, hvis vi kigger på alle de forskellige muligheder, der i dag hører under begrebet glamping. Det dækker som nævnt over flere forskellige former, der blandt andet inkluderer en brugt campingvogn, det store telt og en masse træ med en overdådig udsigt.

Glampingtelt

Når man kombinerer glamping og telt, finder du den helt ideelle teltform, der ikke kan andet end at gøre dig glad. Glampingteltet er for dig, der drømmer om at få en ferie i smukke omgivelser, og hvor natur og wellness kan ske på én og samme tid. Et glampingtelt er et stort telt, der har fuld ståhøjde og er bygget af solide og kraftige materialer. Teltet vil typisk være opsat ovenpå et plateau, der giver dig et trægulv og sikkerhed i forbindelse med regnvejr.

Derudover vil teltet være indrettet med både seng, stole og bord. Mange steder bliver der skabt et fantastisk lounge-område, der emmer af marokkansk stemning og hygge. Der er ikke sparet på de bløde tekstiler, der gør din feriebolig til en fuld bolig med plads til afslapning. Samtidig vil der mange steder også være tæpper på gulvene, der giver dig en fornemmelse af at være indenfor, selvom du er ude.

Træhotel i trætoppene

Derudover finder vi også forskellige træhytter, der hører under betegnelsen glamping. Her kan du vinke farvel til campingpladsen og i stedet være helt ugeneret ude i naturen. Disse hytter bliver ofte bygget af træ og materialer, der passer til dets omgivelser, og som sørger for at give dig den bedst mulige udsigt. Derfor er mange trætophytter også udstyret med store panoramavinduer, så du vågner op til den smukkeste udsigt.

Den gamle campingvogn

Glamping har også gjort det muligt at trylle en brugt campingvogn om til en feriebolig udover det sædvanlige. Mange steder har de valgt at installere en gammel campingvogn, hvor alt interiør er blevet bygget på ny. På den måde er der blevet skruet lidt mere op for de gode materialer, den behagelige seng og et funktionelt køkken. Sammen med campingvognen får du ofte en fantastisk terrasse, hvor du kan nyde naturen fra.

Ekstrem glamping

Sidst er det værd at nævne muligheden for at kombinere action, ekstremsport og glamping. Det sker nemlig ved, at nogle glampingmuligheder er placeret nogle helt unikke steder rundt omkring i verden. Her er der særligt fokus på spektakulære naturoplevelser, der giver mulighed for hiking, særlige naturoplevelser og fantastisk gastronomi. Her taler vi selvfølgelig om glamping, der er placeret mere udfordrende steder. Det kan være på en bjergtop, under nordlyset eller på toppen af en skibakke. Disse muligheder finder du især i Norge, Finland og på Island.

Familievenlige glamping-ferier

I dag er glamping ikke kun noget for par eller for dig selv. Du er nemlig ikke tvunget til at finde en brugt autocamper eller campingvogn for at holde ferie uden at skulle sove i telt. Glamping er blevet et allemandseje, og derfor finder vi også et væld af campingpladser landet over, der giver dig mulighed for at holde den perfekte familieferie med lidt ekstra luksus.

Blandt andet ved Svendborg Sund Camping finder du luksustelte med plads til hele syv personer. Pladsen ligger godt placeret ud til vandet, og der er mini-zoo, børnevenlige badesteder og meget andet. Vil du et smut til Bornholm, kan du også svinge forbi Nordliv, som ligger ved Hasle. Her får du bomuldstelte med plads til hele familien, og her er der også legeplads, vandland og havnebad. Derudover finder du børnevenlige glampingtelte hos:

- TIKI Camp: Tranekær, Langeland
- Camøno Camp: Borre, Møn
- Bamsebo Camping: Ulstrup, Jylland
- Stavehøl: mellem Gudhjem og Øster Lars, Bornholm
- Eco Beach Camp: Nexø, Bornholm
- Sonnerupgaard Gods: Hvalsø, Sjælland

Der er også flere steder, hvor du kan flytte ind i en eventyrlig hytte med plads til familien. Vi kommer ikke udenom Løvtag, der er moderne trætophytter i Himmerland. Her får du arkitekttegnet kvalitet med store panoramavinduer udover skoven. Og ja, så skal du selvfølgelig bo oppe i trætoppene. 

Vil du holde en aktiv ferie, kan du vælge Camp Adventure ved Haslev på Sjælland. Her får du både glamping og aktivitet, hvor der er mulighed for at være aktiv i klatreparken og tage på lange skovvandringer.

Hvorfor vælge glamping?

Måske har du allerede holdt campingferie i en lille campingvogn eller en fuldt udstyret autocamper. Eller måske det er første gang, at du gerne vil prøve en campingferie. Ved glamping er der en række fordele, som kan gøre din ferie både lettere, mere bekvem og luksuriøs. Glamping har samtidig fået et helt nyt segment til campingbranchen herhjemme, der både betyder en større diversitet og endnu flere gæster på landets campingpladser.

Først og fremmest byder glamping på nogle unikke placeringer – både i Danmark og resten af Europa. Du får de absolut bedste placeringer ud til vand eller midt i den smukke natur. Derudover er du garanteret en fantastisk nattesøvn. Her er der nemlig ikke sparet på noget som helst, og så slipper du for selv at skulle medbringe campingudstyr og din campingvogn. I stedet kan du nyde, at det hele er klaret for dig på forhånd.

Glamping hjemme hos dig selv: Sådan giver du din brugte campingvogn en forvandling

Glamping er ofte en smule dyrere end almindelig camping, og derfor kan det også blive en dyrere fornøjelse, hvis du vil gøre det mange år i streg. Men har du hænderne godt skruet på og overskuddet til selv at gå i gang, kan du selv skabe den perfekte glampingferie.

Ved at finde en campingvogn, der er til salg, kan du forvandle en brugt campingvogn til dit eget ferieparadis. Det er forholdsvis simpelt at fjerne alt interiør i en ældre campingvogn, hvor du i stedet kan erstatte det med lækre materialer og kvalitet. Du kan indrette det på din egen måde og på den måde få glamping på fire hjul.

Vil du gøre det endnu nemmere, kan du gøre det samme med en brugt autocamper. Her kan du skabe lige præcis den form for glamping, du elsker. Det er altid vigtigt, at du prioriterer et godt soveområde, og du kan indtænke smarte løsninger, der giver plads til hele familien.

Tips: Tag på budgetvenlig glamping i haven

Vil du gerne prøve glamping, men med et lidt lavere budget, kan du tage haven i brug. I dag har du rig mulighed for at købe et stort glampingtelt til haven. Ved at gøre det hele selv slipper du for at betale for selve campingpladsen, og i stedet får du fri leg i dit eget telt.

Vil du blot prøve det en enkelt gang, kan du lægge teltet frit på jorden. Men vil du have det stående over længere tid, kan det godt betale sig at bygge et træfundament til dit telt. På den måde er du sikret, at der ikke trænger vand ind i teltet, og du kan nyde en fantastisk oplevelse lige udenfor døren.

Relaterede annoncer

Relaterede kategorier

Få inspiration til Camping

Se tema