Værd at vide om valg af tandlæge

// Annoncørbetalt indhold

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Uanset om du hører til blandt dem, der får svedige håndflader ved tanken om dit næste tandlægebesøg, eller om du hellere end gerne møder op til den årlige gennemgang af tænder og tandkød, så er der en række ting, du med fordel kan have øje for, når du skal vælge tandlæge. Bliv klogere på dem nedenfor. 

Det kan du vælge din tandlæge ud fra
Det er vidt forskelligt fra person til person, hvad der spiller en rolle i valget af læge såvel som tandlæge. Nedenfor finder du nogle af de parametre, der kan gøre det nemmere for dig at træffe din beslutning.

Pris – Der er hos langt de fleste bred enighed om, at det er en dyr omgang at gå til tandlæge. Men der er penge at spare ved at vælge en tandlæge frem for en anden. Vil du gerne betale mindst muligt for dit besøg i tandlægestolen, så kan du med fordel sammenligne priser hos tandlægerne tæt på dig. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at visse ydelser hos tandlægen er under offentlig regulering, mens de selv er herre over andre. Der vil derfor også være visse ydelser, som du kan få studierabat på hos nogle tandlæger.

Beliggenhed – For de fleste er det praktisk med en tandlæge, der ligger tæt på, så besøget kan klares på så kort tid som muligt. Arbejder du langt væk fra hjemmet, kan det også være en idé at gå efter en tandlæge tæt på din arbejdsplads, så besøget for eksempel kan klares i frokostpausen.

Kemi – Kemi mellem mennesker kan være svær at sætte en finger på, men det kan tydeligt mærkes, om den er der eller ikke er der. Særligt hvis du er en af dem, der ikke er specielt glad for at gå til tandlægen, kan det give god mening at gå efter en, som du har god kemi med, og som kan tage god hånd om dig og din nervøsitet. På den måde kan et besøg hos tandlægen alligevel ende med at være en god oplevelse.

Husk på, at du har helt frit valg, når det kommer til valg af tandlæge. Der er derfor heller ikke nogen skam i at søge nye veje, hvis du af den ene eller anden årsag ikke er tilfreds med den, du har nu.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør. Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.