Skifter du også tit dine briller ud? Lej dine briller, og få jævnlig udskiftning med i prisen
// Annoncørbetalt indhold
Samarbejde med GulogGratis branded content
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Måske har du oplevet det. Du sidder med din telefon eller iPad i hånden, og langsomt trækker du den længere og længere væk fra dig. Dette i håb om, at du bedre kan se, hvad der står. Til sidst er armene ikke længere, og det er formentlig tid til et par nye briller.
Der findes uendeligt mange typer af briller til alle mulige forskellige synskonstellationer. Førhen kostede briller en halv bondegård (det gør de stadigvæk nogle steder og afhængigt af, hvordan brillen ønskes). I dag er der dog kommet lidt flere brillekæder med billigere stel som f.eks. Louis Nielsen. De står lidt i kontrast til f.eks. Synoptik, hvor briller hurtigt kan komme op at koste 5-6000 kr. for en standardbrille.
Lej et eller flere par briller til fast månedlig pris
Sagen er den, at det ikke længere er nødvendigt at købe briller. I dag findes der brillebutikker, som udlejer briller og solbriller uden begrænsning på, hvor mange man må leje ad gangen. Herunder kan du se en oversigt over nogle af de fordele, der er forbundet med brilleleje:
1. Det kan blive en billigere løsning for den, som gerne vil have en brille til hvert outfit. Nogle vil nok mene, at det er drømmen for de fleste, men det vil være en dyr post i forhold til det engangsbeløb, der skal lægges hver gang.
2. Du kan netop have en brille til hvert outfit OG tilsvarende i solbriller. Det samme gør sig gældende, hvis du blot ønsker et nyt look i ny og næ.
3. Det er nemmere at udskifte briller ofte uden at skulle lægge flere tusinde kroner på bordet.
4. Det giver noget fleksibilitet i forhold til, hvordan man håndterer brillerne på daglig basis.
Der er selvfølgelig også nogle ulemper forbundet med brilleleje:
· En af ulemperne er, at det kan blive en dyr fornøjelse på sigt. Lad os sige, at du har den samme brille i 10 år, og du betaler et fast månedligt beløb. Når 10 år er gået, har du betalt dine briller af mange gange. Så det er lidt ligesom leasing af biler – det giver kun mening, hvis man har planer om at udskifte ofte, ellers er ordningen på ingen måde rentabel.
· En anden ulempe er, at der netop kan gå ”køb og smid væk” kultur i den, forstået på den måde at kunden ikke er lige så påpasselig med sine briller, som han ville have været, hvis det var nogle, der var købt og betalt. Det må tænkes, at der er en eller anden form for kvalitetssikring, inden næste kunde får fingrene i brillerne, sådan så det ikke bare er et par briller, som er blevet kastet rundt med. Så på samme tid er der både tale om genbrug, men samtidig også ’smid væk’.
Der er ingen tvivl om, at brilleleje er kommet for at blive. Det er bare et spørgsmål om tid, før f.eks. kæder kommer til at promovere sig på leasing af briller.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold