Jern er blevet det nye sort i vores indretning
// Annoncørbetalt indhold
Samarbejde med GulogGratis branded content
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Newyorkervægge og interiør har været det nye sort i en del år efterhånden. Er du lidt i tvivl om, hvad en Newyorkervæg er, så er det en kæmpe glasvæg (mindre firkanter af glas) indrammet i sort jern. En klassiker fra de amerikanske ”lofts”. Flere og flere tager gavn af væggene, og mange får dem bygget ind i deres nybyggeri. Det er med til at give en masse lys, da der ikke er så meget, der kan blokere for det lysindfald, som kommer. På den måde kan man både afskærme og samtidig drage nytte af lyset.
Det rustikke look er kommet for at blive
I dag er det ikke kun newyorkervæggene, der er populære. Det rustikke look, som dannes med møbler og interiør i jern generelt bidrager til den mere skandinaviske designkultur i vores hjem. Kombineret med mørke trægulve og rå murstensvægge giver det en særlig rustik rummelighed, som både har en illusion af noget historie blandet med det lidt finere udtryk. En solid kombination i en tid, hvor alting helst skal have lidt kant og lidt mere til.
Jern ses efterhånden i rigtig mange forskellige konstellationer og udvikles fortsat på. Du kan f.eks. finde jernarbejde i følgende genstande, som du måske har set i andre hjem eller i bybilledet:
· Et klassisk eksempel er de tunge jernben, der ofte laves til de i forvejen super-tunge plankeborde. Igen er det rustikke i fokus. Og sådanne borde findes i mange afskygninger efterhånden, og rigtig mange er gået i krig med at lave dem selv. Vil du ikke gå i krig med at lave bordben selv, kan du med fordel henvende dig til nogen, som kan lave dem efter målene på dit plankebord. Det kan være en fordel at få en til det, som er vant til at arbejde med jern, så stabiliteten sikres så optimalt som muligt. Ellers er det et temmelig tungt bord at få ned over fødderne.
· Andet jerninteriør kunne f.eks. være de højbede og bænke, der ses i mange byer, som kan tage sig ud på mange forskellige måder. Det indgår typisk også som en form for design i bybilledet.
· Ellers er den ”lette” jerntrappe også blevet en ting. Vi kender alle sammen den runde jerntrappe fra 70’er boligen, som snor sig op igennem gulvet til 1-salen. Den er både elsket og hadet og har været det gennem generationer efterhånden.
I dag kan den optimeres, så den både er nutidig og let at have i rummet på en måde, så den falder i ét med resten af boligens design. Et kæmpe plus, da det er en solid trappe.
Der er rigtig mange muligheder inden for jernarbejde. I dagens vi-skal-bo-unikt-tendens, er det derfor et oplagt valg at kigge lidt ind i det rustikke jernlook. Der er ingen grænser for, hvad der kan skabes – det er blot et spørgsmål om, hvor rustikt dit hjem skal være.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold