Hvorfor lever en Wegner spisebordsstol flere liv?

// Annoncørbetalt indhold

Samarbejde med GulogGratis branded content

Denne artikel er sponsoreret af Klassik

Nogle møbler købes til en bestemt bolig og bliver der. Andre følger mennesker gennem flytninger, arveopgør og nye køkkener, og Wegner-stolene hører til de sidste. De har stået ved danske spiseborde siden midten af forrige århundrede, og en original Wegner spisebordsstol på brugtmarkedet har derfor som regel allerede haft et helt liv i ét hjem, før den bliver fotograferet til en annonce. Det skyldes hverken tilfælde eller nostalgi, men en måde at tegne og bygge stole på, der gør dem værd at give videre i stedet for at køre på genbrugspladsen.

Et livsværk på omkring 500 stole

Hans J. Wegner tegnede omkring 500 stole i løbet af sit liv, og en stor del af dem var spisestole. Y-stolen, CH 24, blev til i 1949 som hans første model direkte til Carl Hansen & Søn og har været i produktion samme sted siden 1950. Den Runde Stol, JH 501, kom samme år fra snedkermester Johannes Hansens værksted, hvor den blev fremstillet frem til 1991, inden PP Møbler overtog produktionen. Kinastolen havde han allerede i 1944 tegnet til Fritz Hansen med forlæg i ældre kinesiske armstole. Tre spisestole, tre værksteder og et halvt århundredes arbejde med det samme grundmotiv: stolen som dagligt redskab.

Håndværket bag er målbart. Hos Carl Hansen & Søn gennemgår hver Y-stol over 100 produktionstrin, sædet flettes i hånden af omkring 120 meter papirgarn, og en øvet fletter bruger cirka en time på ét sæde. De arbejdstimer sætter sig i stolen som stabilitet, og det er den korteste forklaring på, at eksemplarer med 60-70 år på bagen stadig er i daglig brug ved spiseborde landet over.

Hvad gør en stol egnet til flere liv?

Konstruktionen gør det meste af arbejdet. Wegner-stole er samlet i massivt træ med præcise tap-samlinger, og de dele, der slides, hører til dem, der lader sig forny. Papirgarnsflettet er typisk det første, der viser årene, og det lader sig flette om hos et møbelværksted. En sæbebehandlet eller olieret overflade lader sig på samme måde friske op, uden at træets alder og dybde forsvinder i processen.

Et slidt sæde er derfor en pause i stolens liv, ikke en afslutning. Det samme gælder en mat overflade.

Flere sætter i disse år originalen i stand frem for at købe nyt - præcis som flere vælger en brugt Børge Mogensen sofa med nyt betræk frem for en ny sofa. Tankegangen er den samme ved spisebordet, og den er velkendt hos specialforhandlere som KLASSIK i København, der siden 1991 har købt, istandsat og videresolgt originale danske designmøbler.

Resten af sporene må gerne blive. Kanter, der er slidt runde af hænder, og træ, der har skiftet tone efter årtier i dagslys, hører til stolens historie og fortæller, at den har været i brug og ikke i opbevaring. Den slags spor er en del af møblet, ikke en fejl ved det, og på brugtmarkedet bliver de læst på samme måde: som tegn på et levet liv, der fortsætter et nyt sted.

Modellerne du typisk støder på

Møder du et sæt Wegner spisebordsstole til salg, er det i praksis tit en af disse tre:

  • Y-stolen (CH 24): det Y-formede rygstykke og det flettede sæde gør den let at genkende, og det er Wegners mest solgte stol.
  • Den Runde Stol (JH 501): det rundgående topstykke samler ryg og armlæn; fremstillet hos Johannes Hansen frem til 1991 og siden 1993 hos PP Møbler som PP 501 og PP 503.
  • Kinastolen: den ældste af de tre, tegnet til Fritz Hansen i 1944 og tydeligt inspireret af kinesisk møbeltradition.

Fælles for dem er, at et træt eksemplar sjældent er et færdigt eksemplar. Næste gang et sæt dukker op i en annonce, så læs den mindre som et farvel og mere som et kapitelskifte: stellet har mange år endnu, resten lader sig forny, og stolene har fulgt danskerne gennem flytninger i over 70 år. Et sæt, der har gjort tjeneste ved ét spisebord, er oftest klar til det næste.

Denne artikel er sponsoreret af Klassik

Om annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør. Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.