Gode råd til din første skiferie
// Annoncørbetalt indhold
Samarbejde med GulogGratis branded content
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Når skiferien nærmer sig, er der mange ting at huske på. Det kan godt virke lidt uoverskueligt, hvis du skal afsted for første gang. Men vi har samlet en guide over de vigtigste ting, så du trygt kan tage af sted.
Det absolut første skridt er at beslutte sig for at tage af sted på skiferie. Er beslutningen taget, så er det bare med at komme i gang med planlægningen. Her render mange ind i fordommen om, at skiferie skal være en rigtig dyr fornøjelse. Det kan det være, men det er det langt fra altid. Som nybegynder eller børnefamilie findes der mange skirejser til gode priser, da man med fordel kan vælge mindre skiområder og få ligeså stor fornøjelse ud af det.
Begyndervenlige skidestinationer
Noget man som ny skiløber godt kan blive overrasket over er, hvor mange muligheder der findes, når man skal vælge destination for skiferien. Ikke alle destinationer er lige velegnet til alle slags skiløbere. Selvom du måske har hørt dine venner snakke om et stort skiområde, de foretrækker, så vil du som begynder få en bedre oplevelse og lære at stå på ski hurtigere i et område, som er målrettet nye skiløbere. Kig efter et skiområde, som har en overvægt af grønne og blå pister, som er let tilgængelige fra byen. Som ny skiløber skal du ikke bekymre dig om antallet af pistekilometer. I stedet skal du se på områdets pistekort for at sikrer, at området hænger godt sammen af blå og grønne pister, så du ikke behøver at bruge hele ugen på begynderbakken.
Rejs trygt med rejseselskab
Når du har valgt din destination, så er der to veje, du kan gå. Enten kan du booke din skiferie selv igennem destinationen, eller du kan vælge at booke en pakkerejse gennem et dansk skirejsebureau. Som ny skiløber kan det være en fordel at vælge en pakkerejse, da der her bliver sørget for det hele. Derudover er booking gennem et dansk rejsebureau en fordel, mens COVID-19 situationen stadig er uvis. Skiområderne har styr på deres sikkerhed, men skulle uheldet være ude, og rejsevejledningerne ændres til at fraråde rejser til landet, så er dine penge sikret, når du booker gennem et dansk rejsebureau. Mange svenske og norske skidestinationer tilbyder også en form for pakkerejse, som kan være fordelagtig at vælge, hvis du ønsker at køre selv. Tjek dog altid op med din egen rejseforsikring, så du ved, hvordan du er dækket under hele skiferien.
Husk: Skiferie er en aktiv ferie
Når skiferien er bestilt, så er næste step at få styr på skiformen og udstyret. Skiformen? Tænker du måske. Men du må ikke glemme, at skiferie er en aktiv ferieform, som kræver meget af din krop. Det er derfor en god idé at træne både kondition og styrke inden ferien. Udover at din krop bliver bedre rustet til mange timer på bjerget, så mindsker du også risikoen for skader, mens du vil opleve, at det er langt sjovere at stå på ski, når benene ikke bliver trætte allerede efter de første par ture ned ad bjerget. Skiformen kommer selvfølgelig ikke af en uges træning op til afgang, så start i god tid, for man kommer lang med en god grundform.
Det basale skiudstyr
Vi kommer ikke uden om, at skiløb er en udstyrssport, hvor der er nogle helt basale ting, der skal med, når kufferten pakkes. Det kan være en god idé at lave en pakkeliste – for det er simpelthen så træls at nå frem til destinationen og mangle sine skibukser. Helt simpelt, så kan det basale udstyr til skiferien deles op i fire kategorier: Det inderste, det yderste, sikkerhedsudstyr og selve skiudstyret. Sidstnævnte dækker over ski, skistøvler og stave og er som ny skiløber fordelagtigt at leje sig til på destinationen. Hjemmefra skal du sørge for at have et par gode sæt skiundertøj og skisokker – gerne i uld til de kolde dage på bjerget. Yderst skal du have et skisæt, som er både vand og vindtæt. Der findes et stort udvalg uanset, om du leder efter skitøj til herre, skitøj til damer eller skitøj til børn. Derfor skal du tage stilling til, om skitøjet skal være skaltøj uden isolation eller foret. Vælger du skitøj i skal, skal du medbringe et ekstra mellemlag. Derudover er det en god idé at medbringe en halsedisse eller balaclava og helt essentielt med et par gode skihandsker. Af sikkerhedsudstyr skal du have en skihjelm og et par gode skibriller. Skibrillerne beskytter både dine øjne mod sol og sne, og er faktisk også en sikkerhedsfaktor ved styrt på pisten. Hjelm kan også lejes på destinationen, men skal du investere i noget, så er hjelm et godt sted at starte. Hjelmes sikkerhed forringes med årene og brug, hvorfor en ny sikrer dit hoved bedst.
Når du ankommer – hvad så nu?
Når du er ankommet til din indkvartering på destinationen, skal du først og fremmest have styr på liftkort og skileje. Har du købt en pakkerejse, så vil der typisk være nogen fra rejsebureauet til at hjælpe med dette. Har du selv sammensat rejsen, så skal du på liftkortkontoret, som typisk ligger ved en af områdets lifter. Et liftkort er helt essentielt og som navnet antyder et kort, der giver adgang til lifterne – intet liftkort, ingen skiløb. Dernæst skal du leje ski hos en af byens sportsbutikker. Det sidste du skal overveje, før du er klar til din første dag på ski er at overveje skiskole. Det er en rigtig god idé at booke skiskole, når det er første gang på skiferie. Selvom du måske synes, at skiløb virker nemt, så lærer du det meget hurtigere ved hjælp fra professionelle instruktører, og dermed kan du få meget mere ud af skiferien.
Der er altid inspiration og gode råd til skiferien at hente på Skisport.dk, hvor du altid finder dugfriske nyheder for skiområder verden over.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold