Et hjem uden en kat er ikke et rigtigt hjem

// Annoncørbetalt indhold

Denne artikel er sponsoreret af Dyreportalen.dk
 
– lyder teksten på en køleskabsmagnet. Det er der efterhånden rigtig mange i dette land, der vil skrive under på, og vi bliver flere og flere, der har fundet glæden ved at blive modtaget af en kærligt mjavende kat med højt løftet hale, når vi kommer hjem, eller slappe af med en spindende og/eller sovende mis på skødet. At det også hænder, at vi bliver vækket højlydt og potefast af det lille rovdyr, hvis vi havde tænkt os at sove længe, og morgenmaden derfor lader vente på sig, tager vi med! 

Hvor finder du den rigtige kat, som sidder et sted og venter på, at du skal blive forelsket i den? 


Du kan vælge en kat – men ofte er det katten, der vælger dig! 

Det er ikke alle, der skal fortage sig noget videre for at få en kat i deres liv, hjem og hjerte; en undersøgelse har afsløret, at 16% af kattene i danske hjem på eget initiativ er troppet op hos deres mennesker og er flyttet ind. 

Måske er du solgt efter at have set en kat hos venner eller familie, som har fået killinger, og du har allerede lagt billet ind på én. 

Hvis du bare ved, at du skal have kat, men endnu ikke har fundet den rette, er der flere muligheder. Vælger du at gå til et dyreinternat, gør du en god gerning. Det kan du imidlertid også gøre ved at klikke ind på Dyreportalen.dk, som formidler køb og salg af katte, hunde, heste og andre dyr, folk deler deres liv med. Her er historierne som oftest ikke så dramatiske, som de desværre alt for hyppigt er i internaterne – men hvis kattemennesker er i den triste situation at måtte skille sig af med deres kæledyr, typisk på grund af flytning eller pludseligt opstået allergi hos et tobenet familiemedlem, ønsker de oprigtigt at sørge for, at deres mis kommer videre til et godt hjem. 


Alle annoncer på Dyreportalen.dk er grundigt valideret 

Dyreportalen.dk er IKKE en dyrehandel. Det eneste, Dyreportalen sælger, er annoncer og det grundlæggende system, der gør det muligt at søge på kæledyrsannoncer fra hele landet. Dyreportalen har nultolerance over for falske annoncer, og tager derfor et mindre beløb for at formidle kontakten mellem køber og sælger, netop for at undgå useriøse henvendelser. Alle annoncer bliver valideret, og der foretages løbende stikprøver.
 Denne artikel er sponsoreret af Dyreportalen.dk 

Om annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør. Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.