Er du spontan? Kom billigt afsted på en afbudsrejse
// Annoncørbetalt indhold
Samarbejde med GulogGratis branded content
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Længes du efter udlandsferie, kan du gøre det billigt ved at tage en afbudsrejse. Selvfølgelig kræver afbudsrejser, at du er villig til at tage af sted med kort varsel, men er du en spontan person, så er de lige den løsning, du har brug for. At finde en afbudsrejse adskiller sig fra det at booke en traditionel charterrejse i god tid på et par punkter. Vil du vide mere om afbudsrejser? Så læs med her i teksten.
Er du okay med at købe en andens rejse?
Ved afbudsrejser har du ikke samme store udvalg, som folk der booker deres rejser i god tid. Både hvad gælder destination, hotel, rejsens længde og lufthavnen, du rejser fra, skal du indstille dig på, at du ikke kan strikke din rejse sammen helt ned i detaljen. Ser du fx en rejse til Kreta, er antal nætter samt værelset, dato for rejsestart og afrejselufthavn allerede fastlagt – du køber jo en andens rejse.
Specificeret eller uspecificeret ferie
Dog har du af og til en vis grad af valgfrihed, der rækker videre end landet eller landsdelen, du holder ferie i. For der bliver nemlig sondret mellem specificerede og uspecificerede ferier, hvor forskellen på de to ligger i, om du ved, hvad du får. På en specificeret ferie ved du, hvilket hotel du skal bo på, og hvilken type værelse du får. Ved uspecificerede ferier (der er billigere) ved du det ikke på forhånd.
Afbudsrejser med all inclusive
Nu er afbudsrejser i forvejen billige, da du netop har en kortere frist til at tage på dem og ikke kan træffe så mange valg selv. Hvis du ønsker at gøre din rejse endnu billigere, kan du vælge afbudsrejse med all inclusive. Det vil sige, at du betaler for måltider på hotellet samtidig med, at du betaler for din ferie. Da du køber måltider ud i ét, slipper du billigere, end når du finder ny restaurant hver dag.
Skal du planlægge charterrejse nu eller vente?
Afbudsrejser kan du finde året rundt. Så hvis du er lidt ligeglad med, hvor i verden du tager hen på din ferie, så længe der er flotte omgivelser og et lækkert hotel, kan du i stedet for at lægge planer for en dyr charterrejse allerede nu vente, til ferien er lige om hjørnet. For svært er det ikke at finde en god afbudsrejse, der ligger i en af de uger, du har ferie – men det er selvfølgelig lidt af et gamble.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold