En god dag for hele familien
// Annoncørbetalt indhold
Samarbejde med GulogGratis branded content
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
I weekender og ferier har man typisk god tid til hinanden som familie. Selvom der kan være mange planer med besøg af venner og familie, sport og meget andet, så er det ofte også her, man kan tage på udflugt og have en rigtig hyggelig dag sammen. Som familie er det dog også vigtigt, at man sørger for, at der er nogle aktiviteter for børn, så hele familien får noget ud af dagen, frem for at det kun er de ældste, der kan have det sjovt.
I Odense er der mange spændende oplevelser for børn og hele familien. Det gælder blandt andet på Danmarks Jernbanemuseum, hvor I kan gå på oplevelse i Danmarkshistorien set fra lokomotivførerne, kontrollørerne og mange andres perspektiv, som man måske ellers ikke så ofte får et indblik i. På museet er der god mulighed for også at give de mindste en oplevelse med de udstillinger og aktiviteter, der er rettet specielt mod børn. I aktivitetskalenderen kan I skabe jer et overblik over, hvornår der er gang i aktiviteterne, men helt generelt kan I året rundt finde legepladsen, der er indrettet efter tog, så børnene aktivt kan mærke og føle udstillingen. Det samme gælder minitogene, hvor både børn og voksne kan være med til at styre modeltog rundt på en bane.
Dårligt vejr skal ikke holde jer tilbage
Noget af det gode ved museer, der har indendørs udstillinger, er, at man sagtens kan tage på visit, hvis vejret er dårligt. En lørdag, der bare er grå og trist, kan pludselig blive til en god og spændende dag, hvis man går rundt indenfor på et museum, og ikke nødvendigvis lægger mærke til, hvad der sker udenfor. På den måde går tiden lynhurtigt, og lige pludselig er dagen gået, og man har fået indblik i en del af Danmarkshistorien, man måske ikke havde sat sig så meget ind i før.
Udstillingerne tæller både faste og skiftende udstillinger, og lige i øjeblikket vil man blandt andet kunne få indblik i de danske kvinder, som arbejdede ved jernbanerne, og deres liv. Det er ikke tit, man har hørt om de kvinder, der var involveret i togdriften op gennem tiden, men på Danmarks Jernbanemuseum kan du altså lige pt godt få indsigt i det og blive klogere på nogle ting, du måske ikke vidste noget om, før du begav dig på tur ind på museet. Både børn og voksne vil få en oplevelsesrig dag, og måske man kan tage bedsteforældrene med på tur.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold