Ægtepagt

// Annoncørbetalt indhold

Samarbejde med GulogGratis branded content

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Hvordan opretter du en ægtepagt?

Hvis du som gift eller i forbindelse med et forestående bryllup ønsker, at der skal være en særlig formueordning i dit ægteskab, skal du oprette en ægtepagt med din ægtefælle.

I Danmark er udgangspunktet at du som gift har formuefællesskab, hvilket betyder, ægtefæller ejer deres formue som delingsformue, der værdimæssigt ligedeles mellem ægtefællerne i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.

Hvis du i stedet ønsker, at du og/eller din ægtefælle skal eje jeres respektive formuer som særeje, kræver det oprettelse af en ægtepagt.

Der er forskellige typer af særeje.

Det mest almindelige er kombinationssæreje, hvor det aftales, at der skal være skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for den længstlevende, uanset hvem denne måtte være.
Her vil den længstlevende være sikret bedst muligt. Det kaldes også ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.


Skilsmissesæreje
Et skilsmissesæreje betyder at de enkelte ægtefæller beholder egen formue ved separation eller skilsmisse.
Ved dødsfald bliver denne skilsmissesæreje til delingsformue og indgår i fællesboet.
Den længstlevevende vil kunne sidde i uskiftet bo med et skilsmissesæreje.

Fuldstændigt særeje
Et fuldstændigt særeje betyder de enkelte ægtefæller hver især beholder egen formue ved separation, skilsmisse eller død.
Førstafdødes fuldstændige særeje skal ikke indgå i fællesboet, men det bliver opgjort op for sig selv. Det betyder, at arven efter førstafdøde udredes straks, og længstlevende vil ikke kunne sidde i uskiftet bo med afdødes særeje.
Den længstlevende kommer til at arve efter førstafdøde, og har ikke ret til boslod af førstafdødes særeje. Førstafdødes børn skal ligeledes arve.
Længstlevendes formue er dennes særeje og berøres ikke af førstafdødes død.

Kombinationssæreje
Kombinationssæreje er en kombination af fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje, der tilpasses ægtefællernes forhold.
Et kombinationssæreje med et skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for den længstlevende, dette uanset hvem denne måtte være, betyder, at ægtefællerne hver især beholder egen formue ved separation eller skilsmisse, og hvor den længstlevende ægtefælles sikres ved førstafdødes død.
Ved førstafdødes død vil længstlevende kunne udtage eget særeje, hvorimod førstafdødes særeje bliver til delingsformue og kommer til at indgå i fællesboet.
Den længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes særeje, der er blevet til en delingsformue. Hvis den længstlevende vælger at skifte straks efter førstafdødes død, har længstlevende ligeledes ret til boslod af førstafdødes særeje.
Denne type ægtepagt sikrer længstlevende bedst muligt. Hvis der samtidig er oprettet testamente, der begunstiger længstlevende mest muligt, så kan den længstlevende udtage i alt 31/32 af ægtefællernes samlede formue. Dette begrænses arven til evt. børn.

Brøkdelssæreje
Et brøkdelssæreje er, hvor en brøkdel af en ægtefælles formue gøres til særeje, hvorimod resten skal være delingsformue. 

Sumsæreje og sumdeling
Et sumsæreje betyder ,at en hvis sum af ægtefællens formue er særeje. Denne form kan kombineres med andre former for skilsmisse særeje etc.

Tidsbegrænset særeje
Tidsbegrænse et særeje. Et tidsbegrænset særeje er, hvor en ægtefælles formue forbliver særeje i en tidsbegrænset periode, f.eks. 15 - 20 år, hvorefter dette særeje bortfalder. Tidsbegrænset særeje kan kombineres med andre former for særeje og skilsmissesæreje etc.

Aftrapningssæreje
I tilknytning til et tidsbegrænset særeje, kan der aftales et aftrapningssæreje, hvor særejet gennem tiden aftrappes med en bestemt brøkdel/procentdel eller et bestemt beløb.

Ved oprettelse af en ægtepagt er det anbefalingen at hver ægtefælle får selvstændig rådgivning fra egen advokat til at varetage egne interesser i forhold til ægtepagten. Ofte vil det, der er bedst for dig, ikke nødvendigvis være bedst for din ægtefælle, når I kommer i en situation, hvor ægtepagten skal bringes i anvendelse. Det er derfor hensigtsmæssigt, at I hver især har egen juridiske rådgiver, så I sammen kan nå frem til en formulering af ægtepagten, som er tilfredsstillende for jer begge.

Der er grænser for, hvad man gyldigt kan aftale i en ægtepagt – og det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at man ikke frit kan aftale, hvad man vil.

Der kan f.eks. ikke gyldigt indsættes en utroskabsklausul i en ægtepagt.

Når både du og din ægtefælle har godkendt indholdet af ægtepagten, skal ægtepagten underskrives af jer begge og tinglyses i Personbogen. Ægtepagten skal oprettes på Tinglysningens hjemmeside, hvorefter I begge underskriver elektronisk med NemID. Når I begge har underskrevet ægtepagten, kan den anmeldes til tinglysning mod et tinglysningsgebyr på DKK 1.750 (2021). Først når ægtepagten er tinglyst, er den gældende.

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i familieret og ægtepagter, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse i forhold til oprettelse af en ægtepagt eller andre generelle spørgsmål om indgåelse af ægteskab.

Kontakt
Privatretsadvokaterne ApS
Ørnegårdsvej 18
2820 Gentofte

Telefon: 45230020
CVR-nr.: 28131909
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold 

Om annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør. Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.