Udlejes
1/10

Dejlig lille gavllejlighed i smukke Niels Skiverens Gaard, tæt ved den brede strand ud til Vesterhavet. Om lejligheden: Fra den fine og solrige terrasse med havemøbler foran lejligheden kommer man direkte ind i det lyse og veludstyrede køkken med spiseplads til 4 personer. Herfra trappe op til opholdsstuen på 1. salen. Opholdsstuen er indrettet med en hyggelig siddegruppe bestående af kurvemøbler, sovesofa til to personer samt to fantastisk behagelige relaxstole til afslapning foran fjernsynet. I stueetagen findes soveværelse med dobbeltseng, stort klædeskab samt kosmetikbord. Det rummelige badeværelse er udstyret med bruseniche, toilet og vaskemaskine. På gangarealet foran badeværelset findes flere skabe. Køkkenet, gangen og badeværelset er flisebelagt og med gulvvarme (el). Soveværelse og opholdsstue på 1. salen er indrettet med gulvtæppe. Aktiviteter og seværdigheder i området: Lige overfor Niels Skiverens Gaard ligger Skiveren Camping. Som gæst på Niels Skiverens Gaard kan man benytte de mange faciliteter på campingpladsen. F. eks. minigolf, swimmingpool, legeplads, fitness og wellness, minimarked, mm. Se også www.skiveren.dk. Til selve Niels Skiverens Gaard hører stor naturgrund til fri afbenyttelse. Her er der god plads til sport, leg mm. Den kilometerlange og brede strand ved Skiveren ligger kun 200 meter fra Niels Skiverens Gaard. Her er det tilladt at køre bil på stranden og der er rig mulighed for sportslige aktiviteter så som surfing, kitesurfing mm. Fra Skiveren er der mange muligheder for at cykle både på de mindre veje, på stier eller på stranden - hvis man har en moutainbike. Kør f. eks. også en tur på cykel eller i bil til Tversted for at nyde en lækker is fra Det Blå Ishus. Besøg Ørnereservatet og lær mere om de store rovfugle. En tur til Sørig Gl. Skole - café, keramikværksted og butik - kan anbefales. Caféen er åben fra påske til og med skolernes efterårsferie. En af Danmarks smukkeste Golfbaner - Hvide Klit - ligger kun 12 minutters bilkørsel fra lejligheden. Inden for en radius af 30 km findes der fem andre golfbaner: Hirtshals Golfklub, Sindal Golfklub, Hjørring Golfklub, Frederikshavn Golfklub og Sæby Golfklub. Til nogle af de største attraktioner i området hører Grenen i Skagen, hvor de to have, Skagerrak og Kattegat, mødes. Det tager ca. 25 minutter at køre til Skagen fra Skiveren. I Skagen er der mulighed for besøg på Skagens Museum og se de berømte værker af P.S. Krøyer, Michael og Anna Ancher, Carl Locher, Viggo Johansen og mange andre. Til Skagens Kunstmuseer hører Skagens Museum, Michael og Anna Anchers Hus og Drachmanns hus, som bestemt er et besøg værd. Skagen byder på et væld af gode restauranter og caféer, den hyggelige lystbådehavn, gågaden med mange specialbutikker, kunstgallerier og kunsthåndværkere samt gode indkøbsmuligheder for dagligvarer. Er man mere til naturoplevelser er et besøg i nordens største vandremile, Råbjerg Mile, et "must". Den såkaldte "miniørken" er en stor oplevelse for både store og små. Råbjerg Mile ligger halvvejs mellem Skiveren og Skagen. HUSDYR: Husdyr er ikke tilladt GODT AT VIDE: Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Rygning er ikke tilladt. Tv med TV2, skandinaviske og tyske kanaler. Elvarme. Strøm forbrug aflæses. Der betales iflg. aflæsning. Slutrengøring kan tilkøbes. Rengøring af havegrill er ikke inkluderet i prisen og påhviler lejeren (også ved bestilt eller obligatorisk slutrengøring). Nærmeste indkøb: I sommerhalvåret: Supermarked på Skiveren Camping 150 meter fra ferieboligen. Derudover Aalbæk by 11 km. fra ferieboligen. OFFENTLIG TRANSPORT: Der er ingen offentlig transport til Skiveren - Derfor anbefales kørsel i egen bil. Der går tog til Aalbæk. Herfra er der 12 km. til Skiveren. Der går tog til Bunken. Herfra 9 km. til Skiveren.

Se annonce på www.feline.dk

Flere detaljer

Maks. antal personer
4
Antal soverum
2
Antal badeværelser
1
Swimmingpool
Nej
Spa
Nej
Afstand til vand
200
Udsigt til vand
Nej
Internet
Ja
Aircondition
Nej
Tørretumbler
Nej
Vaskemaskine
Ja
Opvaskemaskine
Ja
Parabol/Kabel TV
Nej
Sauna
Nej
Indhegnet område
Nej
Handicapvenligt
Nej
Aktivitetsrum
Nej
Ikke-ryger
Ja
Brændeovn
Nej