Barnet fra Thy "Barnet fra Thy" er tredje bind i Maria Hellebergs slægtshistorie, som også omfatter romanerne "Kvinderne fra Thy" og "Søstrene fra Thy". Bogen kan læses selvstændigt. Maria bliver født i 1956. Tiden er præget af opbrud: Nye tankestrømme vinder frem, og "den gamle verden" udfordres. Marias forældre er progressive og intellektuelle. De hylder den nye tids idealer og byder forandringerne velkommen. Alting synes muligt. Men et eskalerende alkoholmisbrug, en hemmelig affære og et snigende vanvid truer med at splitte familien ad. "Barnet fra Thy" er en fortælling om en far på kollisionskurs, en desillusioneret mor – og et nysgerrigt enebarn i kernen af et smuldrende ægteskab. En barsk, humoristisk og livsbekræftende erindringsroman om at vokse op i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Og en intens fortælling om at være barn i efterkrigstiden - og til alle tider. Historien er inspireret af Maria Hellebergs egen barndom.

London kalder Året er 1941, og luftrummet er domineret af Luftwaffe, der skyder den ene Royal Air Force-maskine ned efter den anden, som om de på mystisk vis kan forudsige deres ankomst. I en lille by på den jyske vestkyst opdager den 18-årige Harald Olufsen en hemmelig tysk installation, som det lykkes ham at snige sig ind i og fotografere. Han er klar over, at det er både farlig og vigtig information, han ligger inde med, men den eneste måde, han kan få informationen frem til englænderne på, er ved at flyve et gammelt, slidt Hornet Moth-fly over Nordsøen. Om bogen Handlingen i "London kalder" er henlagt til Fanø (i bogen kaldet Sande), Esbjerg (Morlunde), Herlufsholm (Jansborg) og København – og historien baserer sig på virkelighedens Thomas Sneum, der i 1941 fløj i et Hornet Moth-fly fra gården Elsesminde i Odense til England med vitale oplysninger om tyskernes radaranlæg på Fanø.

Ikke at ville se Uden for Sveriges grænser buldrer den verdensbrand, som med tiden kommer til at hedde Anden Verdenskrig. Og snart er krigen ikke bare på vej til at splitte Europa, men også familien Lauritzen. Familiens største indtægter kommer fra Tyskland ligesom Lauritz’ og Oscars svigerforældre. Men Tyskland har besat brødrenes hjemland, Norge. Lauritz’ ældste søn, Harald, er Hauptsturmführer i SS og stationeret i Oslo. Den ældste datter arbejder for den norske modstandsbevægelse, hans yngste søn er o­fficer i den svenske flåde, og den yngste datter er tilsyneladende en slags spion. Hver gang det ser ud til at lysne, bliver det bare værre. Ikke engang i det idylliske Saltsjöbaden ved Stockholm, langt fra slagmarken, kan man længere beskytte sig mod mørket. Til sidst handler det kun om at overleve, fysisk og moralsk. "Ikke at ville se" er fjerde bind i "Det store århundrede", Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Udtalelser “Ikke at ville se" er seriens hidtil bedste og politisk mest nuancerede bog, og det er en lille genistreg, at Guillou vælger at skildre Anden Verdenskrigs begivenheder fra et svensk perspektiv. - Ekstra Bladet Guillou er en glimrende historiefortæller og mestrer som ingen anden antydningens kunst. - Nordjyske Stiftstidende Jan Guillou er en dreven forfatter, som skriver med vid, overblik og en letløbende fortællemåde. - Information