Hulemennesket I Peter Løhrs historiske roman "Hulemennesket" følger vi Johan Thomas Lundbye ind og ud af hulen under malerens skelsættende år i Italien i et forsøg på at finde ud af, hvad der skete den skæbnesvangre aprilmorgen i 1848, da han døde på slagmarken af en vildsom kugle. April 1848 ”Om en vildsom kugle … da vil den kun bringe et hjerte til ro, der lider af smerteligere sår.” Sådan afslutter maleren Johan Thomas Lundbye sin dagbog, inden han drager til fronten. Elleve dage senere dør han af netop en vildsom kugle, inden han overhovedet er nået i kamp. Men er det virkelig sandt, at et gevær tilfældigt vælter og sender et vådeskud op gennem hovedet på den unge kunstner, præcis som han har profeteret? Bliver han myrdet af sine nærmeste? Eller er fortællingen om vådeskuddet en dækhistorie over et selvmord, der ville udløse en skandale for den spæde og pressede nationalstat? Spekulationerne om Lundbyes død under Treårskrigen udspringer af den eksistentialistiske splittelse, der dominerer hans efterladte dagbøger og breve. Her beskriver Lundbye sit liv som en evig pendulfart ”ind og ud af hulen”. Om behovet for at trække sig væk fra verden, og behovet for at gå ud i verden igen til trods for en knugende angst for at miste sig selv. Om at føle sig på højde med Michelangelo og mindre værd end en myg. Om de uendelige forsøg på at finde den ophøjede ro i spændet mellem det personlige og fælles. En konflikt, der kulminerer under Lundbyes ophold i Rom, 1845-46, hvor han drives ind og ud af hulen gennem forelskelser og svigt, ekstase og tristesse, guddommelige åbenbaringer og basale erkendelser, evigt frem og tilbage mellem følelsen af at være forbundet til verden eller ganske alene.

Drengen i sneen Vinteren 1999. En ældre mand kører hjem over fjeldet efter at have fejret jul med sin familie. Det er mørkt og bidende koldt, og han er alene på vejen. Pludselig fanger hans forlygter noget, han tror er et dyr, men som han, da han får bremset op, opdager, er en ung dreng i chok, næsten frosset ihjel. På hovedet bærer han et gevir. 14 år senere dukker liget af en ung kvinde op i en fjeldsø. Hun er iklædt balletdragt og -sko, og hendes fødder bærer tegn på, hun selv er gået den lange vej gennem skoven herud. Den legendariske politiduo Holger Munch og Mia Krüger – kendt fra de to foregående bøger i serien – bliver sat på sagen. Inden for få uger sker endnu to mord med samme mystiske form for iscenesættelser og kryptiske spor, og inden Munch og Krüger rigtig får greb om efterforskningen, dukker en uhyggelig dødsliste op, der får sagen op på højeste nationale niveau. Under kæmpe politisk pres står Munch, Krüger og deres særlige opklaringsenhed over for den mest skræmmende og farlige form for seriemorder. En uforudsigelig seriemorder, der tilsyneladende vælger sine ofre helt tilfældigt, men i hastigt tempo. Hvordan kan man stoppe en morder, når ingen kan forudse næste træk?