DEN SIDSTE REJSE ; Det mangeårige venskabsbånd mellem Finn og Jacob er ved at være tyndslidt, og da Finn formøbler begge deres formuer på endnu en økonomisk fidus, får Jacob nok. Han forlader sin ven, hvilket sender Finn ud i en dyb personlig krise. Ved et tilfælde genforenes de i Sverige, hvor Jacob har skabt sig en ny tilværelse. Makkerparret forsøger at klinke skårene, men de viser sig begge at have skjulte dagsordener. Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard er tilbage sammen, det er der nogen, der har ventet på. Lasse Spang Olsen har instrueret, skrevet, fotograferet, klippet, lavet effekter, sørget for catering og spiller selv 35 roller i filmen (næsten).

LYKKEVEJ ; Overklassehustruen Sara (Birthe Neumann) må pludselig klare sig selv, da hun opdager, at hendes mand (Claus Bue) har en affære med en yngre kvinde. Sara flytter fra den store liebhavervilla i Hellerup til et mindre hus i middelklassekvarteret på Lykkevej i Valby. Herfra må hun påbegynde en ny og mere ydmyg tilværelse. Her bliver hun imidlertid en ufrivillig katalysator for spændingerne naboerne imellem: Ægteparret Sus (Ditte Gråbøl) og Bo (Asger Reher) har problemer med samlivet og betror sig hver især til Sara, alt imens charlatanen og salsa-entusiasten Holger (Niels Olsen) har et horn i siden på Saras nabo Robert (Jesper Lohmann), fordi denne roder på fortovet og spiller elguitar om natten. Sara derimod drages af den tillukkede Robert, og langsomt indleder de to et varmt forhold. Men kan Sara skabe sig fornyet lykke uden fortidens indblanding? Set 1 - 2 gange !

Denne eneste ene Den eneste Ene” burde omdøbes Den mest Sete, for Susanne Biers charmerende film var den bedst besøgte biograffilm i Danmark i 1999, mere end dobbelt så populær som Star Wars, Episode I: The Phantom Menace, og tilmed den største danske filmsucces i 1990’erne, hvilket som bekendt ikke længere kan overgås. Mere end 800.000 danskere indløste billet til Den eneste Ene, og det er der mange gode grunde til. Først: Sidse Babett Knudsen (Let’s Get Lost), der slet ikke er til at stå for på grund af hendes utrolige udstråling. Størst: Niels Olsen (Hatten rundt) for rent faktisk at spille så godt, at man ikke kan andet end falde for ham, ligesom Sus da også gør i filmen. Sidst: Lars Kaalund, der hidtil mest er kendt i teatersammenhæng, for at levere den sjoveste birollefigur længe set i dansk film. Og ikke Mindst: Susanne Bier (Sekten), der for alvor ramte hovedet på sømmet denne gang med en film, der er fyldt med klassiske one-liners som "Hvaaaa’, hvis altså I to var øh... ludobrikker... Var I så blevet slået hjem nu?" eller "Jamen, så fick-fick da." Skøn! NB ; er i pap cover