For hurtig søgning indtast
annonce id: 43697324
i søgefeltet og klik søg

Central beliggenhed i Sorring

Kr. 1.300.000,-
Få personlige lånetilbud fra 7 banker her
Beskrivelse:
Central beliggenhed i Sorring, tæt på skole, børneinstitution og indkøb.
Den oprindelige murermestervilla fra 1920, er med en tilbygning, der er pudset og malet i en flot rustrød farve som passer til resten af villaen.

Boligen byder velkommen i et stort bryggers med god plads til opbevaring og vaskefaciliteter. Via bryggerset er der adgang til et godt værelse samt et fyrrum, hvor der også er god mulighed for opbevaring.

I køkkenet er der god plads til et stort spisebord, hvor familien kan samles omkring måltiderne, og inde i stuen er der plads til både sofa- og spisearrangement.

Stuen er med lyse gulve, lyse trælofter, udgang til forhaven samt en dejlig karnap som vender mod syd, så man får glæde af sollyset i stuen. Her er god plads til både sofa- og spisearrangement, og brændeovnen i hjørnet kan virkelig sprede varme til de kolde vinteraftener og skabe lidt ekstra hygge.
I sammenhæng med stuen er der endnu et godt og stort værelse. Dette har dobbelte døre og der er derfor mulighed for at inddrage værelset som en del af stuen.
Stueetagen rummer desuden et mindre badeværelse med bruseniche og gulvvarme.

1. salen byder på et repos og 2 meget store og gode værelser. Værelserne er delvist med skråvægge, så der er stadigvæk rig mulighed for fuld udnyttelse af værelserne.

Går man udenfor, rummer tilbygningen til huset et rigtig godt og isoleret værksted, med god mulighed for opbevaring.
Til ejendommen hører også en god carport med lukket redskabsskur og åbent brændeskur i forlængelse hermed.
Ejendommen har en lille forhave med græsplæne og bagved huset strækker der sig en god, lang have med masser af græsplæne og plads til leg.
Fortsætter man ned i bunden af haven, finder man en meget stor køkkenhave med bærbuske samt et stort hønsehus med tilhørende hønsegård.
Midt på grunden er der også et mindre hønsehus, som f.eks. kan bruges til kyllinger eller kaniner.

Haven har også 2 flisebelagte terrasser; den ene lidt nede i haven med læ fra brændeskuret og den anden helt oppe ved huset i vinklen mellem huset og tilbygningen, hvor der er en dejlig gårdhavestemning når stokroserne blomstrer.

I bunden af haven er der et diskret hul i hækken, hvor man har mulighed for at gå lige ud på Dagli&#39Brugsens parkeringsplads - så der er ikke langt til indkøb.

Ejendommen er beliggende centralt i Sorring, der er danmarks højestbeliggende landsby.
Sorring er en attraktiv landsby i rivende vækst. Der er skole, sportshal, børnehus med vuggestue og børnehave samt en gode indkøbsmuligheder. Byen har en rigtig god bykultur og stort sammenhold med borger- og kulturhus, mange idrætsaktiviteter, teaterforening osv. Desuden har Sorring et stort grønt område - Rasmussens Have - som er et skønt rekreativt område med bålsteder, hytter, pilelabyrint mv.

Der er ikke langt til motorvejsnettet og de store byer omkring. F.eks. er der kun et kvarters kørsel til Silkeborg og ca. 25 min. kørsel til Århus midtby.

Den oprindelige villa er holdt ved lige, men ikke renoveret særlig meget. Det er en sund og gedigen bolig og der er derfor rig mulighed for at sætte sit eget præg på boligen og gøre ejendommen til sit helt eget.
Den charmerende murermestervilla og den store have giver masser af muligheder for at lade drømmene og fantasien slippe løs...

Antal værelser : 5
Bolig : 131 m2
Udbetaling : 70000 kr.
Brutto : 5928 kr.
Netto : 4929 kr.
Bygge år : 1920
Antal plan : 1