For hurtig søgning indtast
annonce id: 41963765
i søgefeltet og klik søg

Er du til autentisk spansk landsbyliv tæt på strand og vand er vores hus lige noget for dig

Kr. 664.634,-
Få personlige lånetilbud fra 7 banker her
Beskrivelse:
Er du til autentisk spansk landsbyliv tæt på strand og vand er vores hus lige noget for dig. Med udsigt til Middelhavet ligger vores hus i Gulalchos i en lille bjerglandsby (350 m højde) i Granadaprovinsen. ca. 1 ½ timers kørsel ad motorvej fra Malaga lufthavn.
Vi er to danske familier der ejer og passer vores hus. Huset er nylig renoveret. I underetagen er der køkken og spisestue, badeværelse samt stue/værelse med dobbeltsovesofa (to personer). Fra køkkenet, der er i spansk stil, er der udgang til en lille hyggelig og skyggefuld patio (gårdhave). På trappen op til overetagen er der endnu et badeværelse samt vaskemaskine. I overetagen er der en dagligstue med pejs med udgang til stor solterrasse (sol hele dagen) med udsigt til bjergene og Middelhavet samt 2 værelser og arbejdsværelse med senge til i alt 5. Der er også en barneseng, høj-stol og tv med dvd-afspiller.Der er oftest parkeringsmulighed på Plazaen tæt ved huset.
Huset sælges fuldt møbleret med elventilatorer, elvarmere/gasvarmere/vaskemaskine og TV-DVDafspiller.
Huset er et typisk spansk landsbyhus med tykke bærende mure og vinduer med skodder til at holde varmen ude. Huset har fået nyt tag i 2014, og alle facader er malet i 2017. Tidligere har landsbyens lærer boet i huset.

Antal værelser : 6
Bolig : 100 m2
Grund : 130 m2
Bygge år : 2001