Cavapoo-hvalpe efter DKK-forældre
Begge forældre har PL-status: 0/0. Far (dværgpuddel, 5 kilo) er fri for Prcd-PRA – PCR. Mor (cavalier, 6,5 kilo) er hjertescannet og fri for EFS og CCS. Vores hvalpe bliver født i soveværelset, og når de er 3 uger, flytter de ind i stuen, hvor de gradvist får adgang til hele huset og socialiserer med vores andre hunde. Af hensyn til både tæven, hvalpene og etik i al almindelighed benytter vi os ikke af udstationeringstæver. Hunde er vanedyr, og når vaner brydes, kan de blive utrygge og stressede, som medfører forhøjede mængder af kortisol i kroppen. Dette kan videregives til hvalpene i maven, som derfor risikerer at blive født med en forhøjet mængde kortisol, hvilket kan påvirke deres måde at håndtere stressende/nye situationer på resten af deres liv. Vores hunde bor fast hos os inde i huset, hvilket også gør, at vi kender vores hunde utroligt godt og kan stå inde for, at de ikke kun fysisk men også mentalt er egnede til at indgå i avlen. Vi har et mindre opdræt med 1 til 2 kuld om året, så de enkelte hvalpe bliver aldrig blot et nummer i rækken. Vi sender dagligt billeder til de nye familier, og vi står selvfølgelig også altid klar i forhold til råd og vejledning af stort og småt. At opdrætte velfungerende og mentalt stabile hvalpe er ikke at udsætte dem for alt hele tiden, det er at sikre sig, at hvalpene præges i overensstemmelse med de forskellige udviklingsstadier, de gennemgår. Det gør vi blandt andet ved hjælp af viden opnået på Dansk Kennel Klubs-opdrætteruddannelse. Hos os er der altid nogen hjemme ved hvalpene – fra de bliver født, til de flytter ud i deres nye hjem. De bliver ormebehandlet ad flere omgange, vaccineret, chippet og registreret i Dansk Hunderegister, ligesom de får en sundhedsbog fra dyrlægen, foder og en lille hundeseng. De sælges med kontrakt og 2 års reklamationsret i henhold til den danske lovgivning. Ring gerne og hør mere om hvalpenes (kun hanner) fantastisk forældre.
Flere detaljer
- Produkttype
- Hund
- Type
- Cavalier King Charles
Uddybende detaljer
- Vaccineret
- Ja
- Ormekur
- Ja
- Chippet
- Ja