Christian Zacho, Udsigt fra en Søbred, 1898. (70x50cm)
Christian Zacho gennemgik en usædvanlig grundig uddannelse. Først skoledes han i den danske landskabstradition, dels på Kunstakademiet, dels hos La Cour, P.C. Skovgaard og V. Kyhn. Hos sidstnævnte tilegnede han sig en ny frihed over for motivet og en storladenhed i udtrykket, der gjorde ham usædvanligt åben over for nye kunstneriske udtryk. 30 år gammel var han i Italien sammen med Anton Thiele, Otto Haslund og Chr. Blache, men nok så afgørende var besøget på hjemrejsen på verdensudstillingen i Wien. Her blev han, fortæller Haslund i et brev, stærkt betaget af de franske landskabsmalere, heriblandt repræsentanterne for Barbizon-skolen. Turen gik snart til Paris, hvor han uddannede sig videre, og hvorfra han sammen med Godfred Christensen og Vilhelm Groth formidlede den ny begejstring for fransk kunst og kultur hjem til Danmark. Sammen med en anden Bonnat-elev, P.S. Krøyer, tilbragte han en sommer i Bretagne. Og hjemkommen til Danmark tilsluttede han sig kredsen af nytænkende litterater og billedkunstnere, der mødtes i foreningen Bogstaveligheden. Z. begyndte tidligt at udstille. Arbejderne fra 1872-73, året for hans første store rejse, må betegnes som særdeles talentfulde. Kunsthistorisk er hans malerier fra Frankrig af stor betydning ikke mindst for forståelsen af de mere berømte malere, der fulgte i hans spor. Z. forblev nemlig trofast mod sin første oplevelse af fransk landskabsmaleri. Det er den lidt ældre generation med Théodore Rousseau i spidsen, der prægede ham, som det er tilfældet med de to kunstnere, han gerne grupperes med, Godfred Christensen og Groth. Impressionistisk påvirkning søger man forgæves efter. Landskaberne fra Fontainbleau er i den henseende karakteristiske, ligesom det store vinterbillede, malet i Bretagne, på Statens Museum for Kunst. Betragter man imidlertid Z.s produktion som helhed, finder man mange træk, der viser ham som en maler i den danske landskabstradition.
