Jeg bliver så irriteret hver eneste sommer. Hvorfor er det så svært at forstå at der er en lovgivning om at man ikke sælger/køber killinger før DE er 12 UGER ; Uanset om missemor/ ejer er træt af dem. Hvis det er så træls at skulle beholde Dem De sidste4 uger skulle man overveje hvorfor man har en fertil hunkat til at rende udenfor.
Nr. 1025 af 29. oktober 2009
Justitsministeriet
Bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger
I medfør af § 11, stk. 1, og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007, som ændret ved lov nr. 499 og 500 af 12. juni 2009, fastsættes følgende:
§ 1. Med bøde straffes den, der sælger eller på anden måde overdrager eller køber eller på anden måde erhverver kattekillinger, hvis levering af kattekillingerne sker, inden de er 12 uger gamle. På samme måde straffes den, der fra udlandet indfører kattekillinger, der er under 12 uger gamle.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når der er tale om en samlet overdragelse, erhvervelse eller indførsel af moderdyr og killinger, eller når moderløse killinger indleveres til dyreinternater eller overdrages til en ammekat.
§ 2. Justitsministeriet kan meddele dispensation fra denne bekendtgørelse, hvis hensynet til moderdyrets og killingernes velfærd taler for det. Dispensationen kan gøres betinget af nærmere angivne vilkår.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2009.
Gul og Gratis




