Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn
i 40'erne, 50'erne, 60'erne, 70´erne, ja til og med tidligt i 80'erne
ikke have overlevet. Vores børnesenge var malet med blybaseret
maling. Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller
skabe, og når vi cyklede bar ingen af os hjelm.

Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags.

Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!

Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig
overvægtige , fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en
sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent
faktisk døde af det.

Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var
kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde
ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i
grøften lærte man at løse problemet. Vi tog hjemmefra tidligt om
morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når
gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen -
ingen mobiltelefon. Utænkeligt!

Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele
taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm,
surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på
Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder
ud. Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen
andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges,
blev gule og blå og lærte at komme os over det.

Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs.
Til Trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket
ud, og
græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og
gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os
i samtalen.

Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og
Måtte gå et år om. Frygteligt!

Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de
bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har
været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed,
fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det
alt sammen.

Og du er en af dem.

Til lykke!!!

Vi oplevede den store lykke at vokse op
som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede
vores liv til vores eget bedste....

Det gode liv var vores !

Svar til Sanne Nix:
Ja, og jeg kører stadigvæk uden cykelhjelm.... Selvom jeg nok burde investere i en.

Svar til Sanne Nix:
hehe...Ja..vi sidder her endnu...

Det er jo næsten moderne poesi, tror faktisk teksten kunne gå fint i spand med en gang Rap-musik. Hmm... hedder det sådan.

Jeg hører vist til i kategorien...som knægt byggede jeg en lille tømmerflåde...smed den ud i en mose og hoppede på...oh-no..den kunne ikke bære. Jeg måtte svømme iland og trække mig op ved hjælp af græsset på bredden. Jeg blev elektronik-tosse og byggede Storm. P. konstruktioner med så høj spænding at fluer eksploderede med et knald når de kravlede rundt på HS kondensatoren...det var eddemame skægt (farligt). Da jeg blev 18 havde jeg svært ved komme til at lave det som interesserede mig i DK...så rejste jeg langt væk og kom til at arbejde i en radio forretning i mellem-sverige ..jeg fik lært alt det jeg skulle og har stadig svenske venner.

Senere gik det løs på en Luftbase på Grønland...fik jobbet vha de kvalifikationer jeg opnåede i Sverige...tjente godt i nogle år..købte det hus jeg har nu...jeg savner den tid rigtig meget...det føles som der ikke er mere til mig.

Idag er jeg bare et halv gammelt fjols med gode kvalifikationer ingen gider høre på...en videregående elektronik uddannelse er det blevet til..hus, have og hvad dertil hører.

Svar til Sanne Nix:
Haha, Ja og lavede vi noget lort stod vi ved vores ansvar og tog skideballen.
I dag er det "de andres skyld"

Svar til Nil-Troll:
Ja, eller samfundets skyld. Men så er det da godt der findes et hav af psyk. tilbud og lykkepiller til såkaldte utilpasset unge (der i grunden bare gerne vil udforske og flytte grænser)... så de kan få lært at indordne sig.

Jeg synes det er sjov at se serier, med kvinder der f.eks. ikke har opdaget at de har været gravide.
Der himles op om, at barnet nærmest er sikret en dødsdom, når moderen ikke har taget div. vitaminer og ikke har været til jævnlige lægecheck.

Det er da imponerende at mennesket formåede at overleve før vores moderne teknologi. Bare tænk på da vi lige var kommet ned fra træerne

Svar til Chinchi:
Det var vist også tæt på at gå galt, var vi mindre end 200 individer den gang, der blev til os.

Det havde vel heller ikke gjort så meget...jorden og dens indbyggere havde det nok bedre uden os...

I 2002 var der 2901 personer i medicinsk behandling for ADHD - i 2011 var antallet 35554 !!!!!
Ikke for på nogen måde at nedgøre diagnosen, men i den tidsalder Sanne Nix så levende beskriver hed det - ild i røven

Svar til The Great Dane:
Ja - eller krudt i røven.
Men .... vi er også blevet bedre til at diagnosticere og behandle - mon ikke også det spiller ind ?

Vi = sundhedsvæsenet.
Til forsvar for sundhedsvæsenet er de ikke blevet dyrere - men meget bedre til at behandle mange flere sygdomme, hos mange flere personer. Derfor eksploderer udgifterne - og tak for det

Svar til Nil-Troll:
Jow, helt klart bedre til at diagnostisere, men min pointe er blot, at tidligere hvor de ikke fik betegnelsen ADHD eller DAMP, overlevede de også uden at blive fyldt med en masse kemi.
Jeg tror alle os der har oplevet den tid, for mit vedkommende i skole i 60'erne, havde vi alle mindst en klassekammerat som ikke kunne sidde stille, og aldrig kunne sine salmevers , mange af dem endte med et kreativt erhverv senere i livet.

Svar til Hotnugger:
Muligvis, men det kunne vi jo så af gode grunde ikke vide

Svar til The Great Dane:
Giver dig helt ret, kunne aldrig selv mit salmevers, de var åh så kedelige :-). Tiden/udviklingen er syntes jeg bare rendt fra os mennesker, vi skal nå /vi skal kunne/vi skal være gode forældre/vi skal uddanne os, osv. osv. men hvem siger vi SKAL give os tid til at være menneske, kan ikke høre dem.