hej ville bare spørge om det er indavl, hvis man parrer halv søskende, altså f.eks. jeg har 1 hun kanin, som jeg købte sammen med hendes unge (som er en blanding af løvehoved og angora) og nu har hun så et kuld unger (der er blanding af løvehoved og dværgvædder) er det så indavl hvis man parrer hannen (blanding af løvehoved og angora) og 1 hun fra kuldet (blanding af løvehoved og dværgvædder) når den altså er gammel nok det er kun noget jeg kom til at tænke på (jeg vil ikke gøre det)

Ja, det er indavl

Som du selv siger, så er det halvsøskende.
Det må give 25% ens genmateriale (ret mig hvis jeg tager fejl).

Så snart der er over 0% ens genmateriale til stede, så er vi ude i indavl, sådan lidt groft sat op.

okay, vare bare nysgerri, ville ikke parre dem

Svar til mathilde.hj:
Ja, man parrer ikke halvsøskende.
Og lad nu de arme kaniner blive voksen først inden de skal parres.

hvis du læser det jeg har skrevet, så skriver jeg faktisk at hvis jeg ville ha' gjort det, ville jeg vente til de var gamle nok og ville ikke lave indavl, jeg spørger jo lige netop, fordi jeg ikke ville lave indavl, og var itvivl

Der er rigtig meget diskussion omkring indavl indenfor kaniner, og man vil nok aldrig nogensinde blive enige om, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert
Kaniner er fra naturens side skabt på den måde, at de hurtigt og uden problemer, kan få unger med slægtinge (og derind under hører søskende parringer). Kaniner kan tåle ufatteligt meget indavl, før der kommer konsekvenser ved det. Hvis man vælger at lave indavl, så skal der være en rigtig god grund til det. En grund der lyder på ”har ikke andre hanner”, den går bare ikke. Jeg har blandt andet belgiske hare i albino, og er den eneste i Danmark der har dem, og for at producere en masse unger, så kan der altså ikke undgås indavl. Det skal der til, for at beholde denne variant indenfor belgiske hare. Jeg ved, at de kommer fra super gode linjer, og tør derfor godt lave mere indavl end man normalt gør, men sørger især også for, at maks efter 2 generationers indavl, at der bliver parret noget nyt blod indover. Det giver så en indavlskorificient på 0%, også kan man ”begynde forfra” igen uden problemer.
Indavl er ikke som hos hunde og katte.. de bliver ikke deformede eller syge… eller jo… hvis du fra starten af, har anskaffet dig dårlige dyr med arvelige sygdomme som kræft. Så ender du ud med, at alle dine dyr fra den linje, dør af kræft. Derfor.. hver sikker på, at de dyr du har, kommer fra en god og meget seriøs avler, der ved hvad han/hun har med at gøre, og ikke bare avler på kaniner fra et lokalt loppemarked.
Kort sagt… hvis du vælger at lave indavl, så gør det med respekt og fordi du ikke har nogen anden udvej.
Er ret sikker på, at der findes mange ubeslægtede han kaniner i dit lokalområde

jeg ville bare vide om det var indavl, for at jeg ikke fik indavl

Svar til Frederik Fuglsang:
Men du kan så bare ikke garanterer, at der ikke pludselig opstår noget i linjen, og det er hele humlen ved problematikken.
Der opstår konstant spontane mutationer, det er et fåtal af dem der nogen sinde kommer til udtryk, men du kan ikke sige at du aldrig vil få det, bare fordi linjen er god.

Jeg forstår heller ikke helt logikken med 0%.
Det er da rigtigt at du med 2 ubeslægtede dyr får unger med en indavlekoificient på 0%, men hvis du tager en af disse unger, og parre den over med et dyr fra indavlslinjen, så er du ikke på en 0% længere, og du starter som sådan ikke forfra, da du lige skal regne med hvor høj % var på den forældre hvis familie du avler tilbage mod.

Med mindre jeg har misforstået hvad du mener naturligvis

Svar til mathilde.hj:
Som Frederik så smukt skriver, så er kaniner fra naturens side et byttedyr, og derfor kan de formere sig med slægtninge uden de store konsekvenser.
Der bør være en grund til at lave indavl, eller linieavl, som det osse kan kaldes. Det kan være for at tjekke for arvelige sygdomme og skavanker, så man enten kan udelukke den han eller hun, der har været årsagen til f.eks tandfejl.

At parre halvsøskende kan jeg umiddelbart ikke se den store fidus i. Nogen ville nok gøre det, hvis netop disse 2 dyr havde noget særligt, en farve, tegning eller bygning, som man gerne ville 'have mere af'. Hvad man så ville gøre efter denne parring, er jeg i tvivl om

Jeg har hørt, at kaniner kan tåle omkring 20 generationers indavl, angiveligt uden alvorlige følger - Men jeg synes bestemt ingen skal undersøge det!

Svar til Chinchi:

Der er vidst noget du ikke ved om indavl/linjeavl hos kaniner. Der opstår IKKE nye fejl ved at lave indavl ved kaniner. Hvis man vælger at lave indavl med sine kaniner, og man starter ud med nogle dårlige dyr, som har tendens til f. eks. tarmkræft, vil du ved en søskende parring dublere risikoen for tarmkræft, og hvis du bliver ved på den måde, vil du til sidst have en linje der med garanti får tarmkræft i løbet af livet. Og hvis du har nogle dyr der f. eks. har et imunforsvar der siger spar to, samtidig med, at de begge har udstillingskvaliteter der siger spar to, så ender du med en linje der virkelig er gode til udstilling, samtidig med, at de har et godt imunforsvar. Indenfor kaniner, hører de dårlige ting ofte sammen, og de gode ofte sammen. Man ser ikke så tit, sunde og raske kaniner med gode gener, med tendenser til dårlige sygdomme. Dog er det bedst at man efter nogle generationer parre nyt blod indover 2 gange i træk. Bare for en sikkerheds skyld.
Håber virkelig det er til at forstå.

Nu laver jeg lige et eksempel:
Du tager 2 søskende og parrer dem sammen, og 2 søskende fra et andet kuld der er 100 % ubeslægtet med det første par, og ud af de kuld, tager du fra den ene en hun og fra den anden en han. Hvis de 2 bliver parret sammen vil ALLE unger få en indavlskorificient på 0%. Af den grund, at ungernes forældre er 100% ubeslægtede og det kan jo ikke give indavl. Det kan jo ikke give indavl, når man parre 2 ubeslægtede dyr med hinanden SELVOM der er lavet indavl bagud i familien. De vil stabilisere hinanden ned til 0% fordi der er kommet nyt blod til.

Jeg er desværre ikke den bedste til at forklare, men håber det er nogenlunde til at forstå

AalborgMC skrev:

Kunne ikke være mere enig
Bruger selv fidusen til at tjekke tandfejl. Og hele 2 gange er det blevet opdaget ved sådan en parring. Det gjorde mig super glad, da jeg så kunne udelukke en linje, uden at være nået så langt ind i avlen, at det ville være verdens undergang.

Har hørt om mere end 20 generationers indavl. Har hørt om op imod 100 generationers indavl.. men undervejs er der også blevet parret nyt blod ind, for at holde linjerne ”friske”

Svar til Frederik Fuglsang:
Du misforstår hvad jeg skriver
Der opstår konstant fejl når der sker celledeling. Det er ingen undtagelse hos kaniner, og har intet med indavl at gøre, det er bare sådan det er.
Der er en masse mekanismer der sortere disse fra, men et fåtal slipper alligevel igennem. Af disse er langt de fleste recessive, og kommer derfor kun sjældent til udtryk. Der er også noget med, at de i de fleste tilfælde har påhæftet lethalfaktor, så de bliver aldrig til noget. Men der er stadig mutationer der kommer igennem, enkelte er også recessive.

Hvordan tror du ellers dine hvide dyr er opstået?
Det er en mutation der er sluppet igennem nåleøjet, som tilfældigvis ikke har en fejl påhæftet. Men det kunne lige så godt være en fejl der slap igennem, og hverken du eller andre er fritagede for at sådanne fejl kan opstå.
Det er derfor jeg skriver, at du ikke er 100% garanteret noget som helst, bare fordi du har en god linje. Og når du så samtidig indavler, så er muligheden for at de recessive problemer kommer til udtryk større. Der er nogen der ser dette som en fordel, fordi de lige meget det samme opdager problemer.

---
Jeg tror jeg forstår hvad du mener med indavl, men det er noget tvetydigt.

Hvis vi tager udgangspunkt i dit eksempel, så kalder vi det ene forældrepar A og det andet B.
A får et kuld, hvor vi har en unge vi kalder A1.
Det samme sker for B, og den ene af deres unger kalder vi B1

A1 x B1 = ubeslægtede.
Men hvis vi tager deres unge (AB1), og sætte den tilbage på en kanin i A's linje, så er der stadig indavl.
Hvis du derimod helt undlader at bruge dyr fra A eller B linjen, så er der ganske rigtig ingen indavl.

Men det er en smule tvetydigt med AB1, mht. hvad du vil sætte den på.

jeg tror godt jeg forstår det i mener, men jeg vil om ingen omstændigheder rode mig ud i at avle med indavl, ikke fordi jeg synes det er syndt eller noget, tror bare ikke lige det er mig og vil ikke stå lige pludselig og ikke kunne komme af med de unger der nu ville komme, fordi de er indavl

mathilde.hj skrev:

Det du skriver her er rigtig seriøst. Det er nemlig rigtig, at man ikke skal rode sig ind i noget man ikke rigtig har forstand på.
Og genetik er rigtig svært og samtidig er der ingen grund til at lave indavl.

Stor tumps up fra mig til dig.

tak, min mening er bare at det er syndt at sætte de unger der ville komme til verdenen, hvis de alligevel, vil blive aflivet, fordi der ikke er nogen det vil ha' dem