Svar til solvsurferen:
Først vil jeg da sige, du allerede er nået langt, bare det at du nu har tænkt "det skal være nu".

For det handler i høj grad om, at være 100% klar, for der vil være rigtig meget, som i starten vil føles som om at man er nødt til at give afkald på, hvis altså man ikke er klar. Og hvor er det modigt, at skrive det herinde, med fare for at personer der ikke har noget at kæmpe med på sidebenene vil være moralprædiker og nedgøre... Hvilket ikke hjælper. Så tager virkelig hatten af for dig
Jeg har selv haft tabt mig en del kilo, så vil da gerne give mine guldkorn videre til dig
Som det første så er det en kæmpe mundfuld at sige, at nu vil man tabe sig 80 kg, for så er det næsten dømt til at gå galt fra start af. Sæt dig hellere nogle små delmål, og vær glad hver gang du opnår et af dem. Eks kan et delmål være, at tabe sig 5 kg af gangen på 5 uger. Det ville være realistisk. Og inden du overhovedet starter, så mål dig selv! Gør det til en vane, at mål dig hver 3 uge, altså bryst, talje, hoftemål og evt rundt om arme og lår. Der vil nemlig komme et tidspunkt, hvor der sker absolut intet på vægten, og det er tit og ofte der, hvor de fleste opgiver, og begynder at tage på. Så er det rigtig godt, at man har sine mål at gå efter. For selv om vægten ikke viser noget, så vil man opdage at der fortsat sker noget i positiv retning i centimeterne

Ergo man taber sig stadigvæk. Og hvis man "overlever" denne periode, så vil man snart kunne se, at vægten også begynder at bevæge sig nedad igen.
En rigtig god hjemmeside er madlog.dk. Det koster et abonnement at benytte den, men ikke tilnærmelsesvis nær så meget som at gå til vægtvogterne eller de danske vægtkonsulenter. Men den kan nogenlunde sammenlignes med vægtvogternes system, hvor det bare er kalorier, og ikke point du skal tælle sammen. madlog.dk fungerer på den måde, at du selvfølgelig taster din vægt, alder, køn og højde ind, samt du vælger hvor meget du vil tabe dig. Så udregner den for dig, hvor mange kalorier du må spise om dagen. Den største opgave er så, at få skrevet alt ned, hvad man spiser i løbet af dagen - hvilken madvare, og hvor mange gram. Herefter kan man taste det ind, og nu kommer det smarte ved madlog

det gælder bare om at finde madvaren i madlogs bibiliotek, og så skrive hvor mange gram man har spist, så regne den selv ud, hvor mange kalorier man har spist, og trækker det fra det antal kalorier man må spise. På den måde kan man se, hvor mange kalorier man har tilbage. Der er selvfølgelig lidt få madvarer, som madlog ikke har, der kan man selv oprettet madvaren, hvilket er forholdsvis let. Og når først den er oprettet, så kan man blive ved med at genbruge den. Man har desuden mulighed for, at skrive i et forum, og oprette grupper, hvor man kan følge hinanden - rigtig smart

Plus man kan taste ind, hvor meget motion man har dyrket i løbet af dagen, hvilket man så kan optjene nogle kalorier på.
For man undgår ikke, at komme uden om motion

:) Men det ved du sikkert allerede
Jeg ønsker dig alt medvind herfra, og håber du kan bruge lidt af det jeg har skrevet